Fri løbetest og træning
Der er fri løbetest og træning den første mandag hver måned kl. 19 i Brøndby. Du kan også bruge det som opfølgning på din daglige træning. Alle er altid velkommen til bare at komme forbi for at hilse på og træne med og man behøver ikke at være tilknyttet for at deltage.
Træn med og få feedback
Alle kan komme og træne med uden at være tilknyttet. Her kan du får gode råd og trænings tips. Du er naturligvis velkommen til at tage din træningsmakker, en fra familien eller en ven/veninde med.
Løbetest af din form
Du kan få testet din aktuelle form. Det gør vi ved at du løber 2400m på tid. Her er der flere parameter at måle på:
- Status på din puls
- Status på din tid
- Begge dele
Det er naturligt at tage 3 – 4 af disse type løbetest hen over sæsonen for at se din aktuelle løbe form.
Formålet med denne løbetest er meget simpel. At forbedre dit løb, så du løber mere “økonomisk” og minimere skadesrisikoen. Der er ikke det store hokus pokus i det og så er det nemt.
Jeg ser på hvordan du løber og kommer med guideline til en forbedring. Der er fem typiske ting jeg ser efter:
- Løbepositur
- Skridt længde
- Hovedet
- Armene
- Hvordan foden lander
Hvis du ønsker andet end en løbetest så klik på denne mulighed
Hvordan foregår det?
Først taler vi om hvilken løbetest du skal tage. Bagefter skal du varme op så kroppen er klar til at yde. Så begynder vi selve testen.
Du vil få feedback med det samme. Det tager ca. 20 min. at lave en løbetest.
Du kan får rigtigt stort udbytte af at have en god løbestil og en god løbeøkonomi. Det bedste er at det koster dig ikke en krone 😊
Løbetest i Brøndby
Jeg bruger atletikbanen på Brøndbyvester skole til at lave løbetest og vi mødes inde ved selve atletikbanen. Det er et godt sted hvor vi kan træne stort set uforstyrret. Samt der er mulighed for at tænde lyset og oplyse løbebanen, hvis det er mørkt. Du kan blive løbetestet hele året rundt, dog med få undtagelser som f.eks. sommerferie.
VIGTIGT
Af praktiske årsager og planlægningen skal du give mig besked når du vil være med. Bare send en SMS på 28124070 med dit navn og evt. andre deltager.
Kender du også en som kunne få glæde af denne mulighed, så del denne side med dem.
Glæder mig til vi ses 🙂
Mikio
Jeg har været aktiv løbe- og triathlon samt personlig træner siden 2012 og stifter af Mikio.dk. Jeg blev uddannet niveau 2 træner hos DIF og DTriF i 2013. Har bl.a. været løbe- og cheftræner i Brøndby Triathlon Club og fungerede som teknisk- og overdommer hos DTriF.
Mit fuldtidsarbejde er hos HOKA Danmark med undervisning, events og salg af den populære løbesko HOKA, giver mig en kæmpe indsigt i sportens verden.
Der er lukket for kommentar