Din fysiologiske sparringspartner

Mikio Karmann samarbejde med en atlet i løbeteknik under personlig træning. Giver glad feedback

Jeg er ikke din “hepper”. Jeg er din sparringspartner.

Bag Mikio.dk finder du en datadrevet tilgang til løb, hvor mavefornemmelser bliver erstattet af fysiologi, biomekanik og logisk struktur.

Mange løbetrænere fokuserer udelukkende på at motivere dig til at komme ud af døren. Det er fint, men det flytter sjældent dit niveau, hvis fundamentet sejler. Min tilgang er radikalt anderledes. Jeg er her for at udfordre dine antagelser, teste logikken i din træning og give dig de fakta, der rent faktisk gør dig til en stærkere løber.

Varig fremgang kræver, at du forstår hvorfor vi gør, som vi gør. Derfor er jeg ikke kun din træner; jeg er din faglige sparringspartner, der sikrer, at hver eneste kilometer i din plan har et specifikt fysiologisk formål.

Klarhed over mavefornemmelser

Når du arbejder med mig, får du klarhed frem for bare rygklapperi. Hvis din data viser, at du træner for hårdt, eller din teknik belaster dine led uhensigtsmæssigt, så siger jeg det direkte. Også selvom det betyder, at vi skal skrue ned for ambitionerne på kort sigt for at redde din sæson på lang sigt.

Mit arbejde hviler på anerkendt videnskab fra organisationer som ACSM (American College of Sports Medicine) og BJSM (British Journal of Sports Medicine). Jeg bruger ikke “bro-science” eller tilfældige trends. Jeg bruger det, der er fysiologisk bevist at virke.

En plan er kun god, hvis den holder i virkeligheden. Min opgave er at bygge broen mellem den teoretiske fysiologi og din hverdag som løber.

Min baggrund

Faglig ballast og praktisk erfaring

Jeg har været aktiv løbe- og triatlon-træner siden 2012. Min erfaring spænder fra nybegynderen, der skal løbe sine første 5 km, til atleten, der jagter den optimale præstation på den lange distance.

2012

Aktiv træner

Registeret Trainingpeaks Personal Trainer​

Brøndby Triathlon Club, cheftræner, svømmetræner, løbetræner og cykeltræner

Svømmeklubben Tritron (tri afd.) svømmetræner

Personlig træner, kvaliteten i dagligdagen er prioriteret

2012

DIF & DTriF Træner (Niveau 1): Triathlon træner,

Organisering af cykling i praksis og sikkerhed.

Idræt for børn og unge

Idrætsskader – nej tak!

Idræt og træning

Strukturere, planlægge og gennemføre træningspas i klubregi

2013

DIF & DTriF Træner (Niveau 2): Triathlon træner

Idrættens organisering

Fysisk træning

Aerob og anaerob præstationsevne

Ernæring

Skadesforebyggelse

Træningsplanlægning

Styrketræning

Aldersrelateret træningskoncept

Trænerrollen

Idrætspsykologi

Planlægge klubtræningen for etablerede age group atleter/ supermotionister

Udarbejde og vurdere sæsonplan for den enkelte triatlet.

2019

Funktionsdommer (Tri På Tyren, DM Serien)

Områdedommer (Tri På Tyren, DM Serien, Deloitte Øresund, Ironman Kronborg)

Overdommer (Ironman Copenhagen, Deloitte Øresund, Ironman Kronborg)

Teknisk delegeret (EM Powerman, Deloitte Øresund)

2018

HOKA Produktspecialist / ansvarlig i Danmark
Denne rolle har givet mig en ny indgangsvinkel til løbeverden og indsigt i hvor stor forskel korrekte løbesko kan gøre for den enkelte løber.

Undervisning af personalet i løbebutikker som Kaisersport, Løberen, Marathonsport og Sport24 m.f.

Undervisning af personalet i outdoor butikker som Eventyrsport, Friluftsland og Spejdersport m.f

Undervisning af eleverne på fagskolen i Odder.

Nutid

HOKA Stævner og events:

Ironman Danmark, Helsingør og København m.f.

Kunde-aften med try-outs, i forskellige butikker

EXPO: Københavns marathon, HC Andersen Marathon, København halv m.f.

Salg af HOKA sko og tøj til udvalgte butikker i Danmark.

Personlige bedrifter

Jeg bruger data til at styre din træning, men jeg ved også, hvordan asfalten føles under fødderne. Jeg kender smerten ved kilometer 35, og jeg ved, hvad det kræver mentalt at nå målstregen. Her er et lille udsnit af de præstationer, der har formet min forståelse for sporten:

  • Fyr til Fyr (60 km Trail)
  • Atjan Ultra Trail (58 km bjerg)
  • Copenhagen Marathon (3:18:18)
  • BT Halvmaraton (1:29:35)
  • 7 x Ironman

Data med et menneskeligt filter

Jeg bruger data til at styre din intensitet, men jeg glemmer aldrig, at du er et menneske med en hverdag. Sygdom, stress og arbejde påvirker din krop lige så meget som intervallerne. Jeg tilpasser planen til dig – aldrig omvendt.

Stærk før hurtig

Mange vil løbe hurtigt fra dag ét. Jeg insisterer på, at jeg bygger din krop stærk først. Gennem integreret styrketræning og fokus på din teknik sikrer jeg, at dine sener og led kan holde til belastningen, så du undgår de klassiske overbelastningsskader.

Total gennemsigtighed

Du får aldrig et standardprogram, jeg har hentet i en skuffe. Du får en skræddersyet plan og en ærlig forklaring på, hvorfor du træner, som du gør. Jeg forventer det samme af dig: At du er ærlig omkring din træning og din krop.

Er du klar til at blive udfordret? Hvis du søger en træner, der bare snakker dig efter munden, er jeg nok ikke det rette match. Men hvis du søger en partner, der tager din træning seriøst, dykker ned i dine data og hjælper dig med at nå dit potentiale gennem struktur og viden, så lad os tage en snak.